lørdag den 14. marts 2015

Poncho til min datter

Denne gang har jeg selv været i gang med at designe, og blev der også til et par optrevlinger, plus større nummer hæklenål, før den blev OK.
Garnet er Elise fra Järbo, som er en blanding af bomuld og akryl. Der er 100g i hver nøgle, så der skulle ikke bruges så mange.
 
 
 
 


 

 

Bluser til min datter

Mønster  fundet hos "Stof og stil". Mønster nr. 60020, model B.
Jersey fotoprint også fundet hos "Stof og stil".
Min datter blev helt vild med den med tigeren på. Hun kunne godt lide den første også, men den med tigeren er nummer 1.
 
 
 
 
 

 
N.B.: Vil anbefale at man klipper ca. 2-3cm af halsrib, før den sys i, den virkede for stor i den første jeg syede, som var den med hjerter.
 
 

onsdag den 13. august 2014

Puder til min datters værelse

Jeg var en tur i "Stof og stil" og fandt disse bomuldslærreder med søde print af dyr på.
Det er blevet til små puder til min datters værelse.
 
 
Der er denim på bagsiden og lilla piping i.
 


fredag den 1. august 2014

Applikationer

Siden min datter begyndte at have en mening, har jeg haft svært ved at få hende til at gå i tøj der ikke har et eller andet tryk eller mønster på.
 
Jeg tog en tur i "Stof og stil" for at se om jeg kunne finde nogen vævede stryg-på-mærker eller lignende, som jeg kunne bruge til at stryge på det tøj, der ikke havde noget på.
 
I "Stof og stil" kunne man købe en slags stryg-på-arker, hvor man kan tegne sit eget design på og så klippe dem ud.
 
Da jeg kom hjem, stod jeg lidt "af", der hvor jeg skulle tegne og klippe, for jeg tænkte at man kunne se at den er klippet rundt i kanten, når den er strøget på. Og det var jeg ikke så vild med.
 
Så jeg gik lidt i tænkeboksen i nogen dage.
 
Kom så til at tænke over, at jeg har nogen standsejern liggende, om de kunne bruges. Og det kunne de. Dog kom jeg til at ødelægge en at dem i de mindste størrelser, så de kunne ikke bruges. Men dem der var lidt større kunne.
 
Dog havde jeg problemer med at bruge standsejern i de ark der ikke havde glitter på, det var ligesom at de var for tynde.
 
 
3/4 leggings fra H&M.

 
 
 
1/1 leggings fra Bilka
 
 
Leggings fra Kvikly.
 
 
 
 
 
 Dette stryg-på-mærke er dog fra "Onion" og der kan/kunne man få arker med blomster, sommerfugle o. fl.
 
 
 

Penne holdere

Jeg fandt denne ide et eller andet sted på nettet, men kan ikke rigtigt huske hvor. Tror dog at den der blev lavet med dåser i stedet for med glas. Jeg synes bare at det var en cool ide og ville prøve den, da jeg fandt billig snor.
 
 
Dem her har jeg lavet til mig
 
 
og disse til min datter.
 
Dem jeg lavede til min datter er dem der har taget mest tid, pga. at det er nylontråd og den er meget tyndere end hamp snoren, som dem til mig er lavet i.
 

 

torsdag den 31. juli 2014

Veste

Jeg var en tur i Bilka og fandt en vest i min datters størrelse til en 50er. Fandt ud af at den 50er skulle jeg have beholdt i min pung. Ærmegabet sad helt oppe i min datters armhule. Det blev jeg lidt gnaven over. Så jeg gik på jagt i "Ingelise sy magasin" og fandt der et rigtigt sødt mønster på en vest.
 
Det kom der disse tre veste ud af - samme mønster forskellige metervarer.

Vest 1 - er lavet af gamle jeans, dog foeret er en metervare jeg har haft liggende i lang tid. De glitrende blomster og sommerfugle er standset ud og så strøget på. Jeg er lidt af en hobbieist så standsejerne er noget jeg allerede har. Arkerne som blomster og sommerfugle er standset ud af er købt i Stof og stil.
 
 
 
Vest 2 - metervare som jeg lige har købt, som det var meningen at jeg skulle sy en kjole til min datter i, men som nu endte som en vest. Foeret har ligget i lang tid og som jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle bruge til. Kunne bare godt lide det og tænkte at jeg ville bruge det på et eller andet tidspunkt.
 
 
 
Vest 3 - en mere metervare som har ligget i et stykke tid. Foeret er bare alm. bomuldslærred.
 
 
 

tirsdag den 1. oktober 2013

Fornyelse af bedstefar T-shirt med hul i

Jeg havde kun haft denne bedstefar T-shirt i meget kort tid - da jeg hang fast i en af dørene ind i min søsters hus. Jeg blev lidt ked af det, da jeg godt kunne lide den. Jeg har ikke villet smide den ud, så den har ligget lidt - indtil jeg fik den ide at lave den om til trekvart ærmer.